Nga Melazim KOCI / Politolog
Diaspora kosovare eshte nje nga shtyllat me te fuqishme ekonomike te vendit. Per me shume se gjashte dekada, bashkatdhetaret tane kane punuar me perkushtim dhe kane krijuar kapital te madh financiar.
Por, per fat te keq, ky kapital ne shumicen e rasteve eshte i fjetur ose i orientuar ne blerje banesash/ndertim shtepish, pra ne asete qe nuk sjellin perfitime te medha afatgjata.
Ne krahasim me potencialin qe ofrojne tregjet botërore të aksioneve, këto investime (banesa, shtepi) jane modeste.
Ta ilustrojme me nje shembull konkret: NASDAQ 100 (100 kompanite me te fuqishme amerikane), ne 30 vitet e fundit, ka pasur kete ecuri te rritjes se jashtezakonshme:
Ne vitin 1995 – 550 $
Ne vitin 2005 – 1500 $
Ne vitin 2015 – 4600 $
Ne vitin 2025 – 25 000 $
Ne vetem 30 vite, vlera e NASDAQ 100 eshte rritur rreth 45 here. 100 000 $ te investuara ne vitin 1995, sot do te kishin vleren e 4.5 milion $.
Ky shembull tregon qarte se kur kapitali orientohet me dije dhe strategji, ai shume fishohet ne menyre te jashtezakonshme.
Pra, nuk kemi te bejme me kriptovaluta (Bitcoin, Ethereum, Solana…) qe jane spekulative dhe te rrezikshme, por me kompanite me te fuqishme amerikane (Nvidia, Apple, Microsoft, Tesla, Broadcom…).
Nese nje pjese e kapitalit te diaspores qe sot eshte investuar ne pasuri te paluajtshme do te ishte investuar ne tregjet e aksioneve, qindra miliona euro do te ishin shnderruar ne dhjetra miliarda.
Ky do te ishte perfitim kolosal – jo vetem per individet dhe familjet, por edhe per Kosoven, sepse heret a vone ai kapital do te bartej ne vendin tone.
Ne vende si Gjermania dhe Zvicra, gjysma e popullesise jeton me qira, jo sepse nuk kane mundesi te blejne banesa ose shtepi, por sepse parate e tyre punojne per ta ne tregjet financiare (bursa).
Sigurisht qe investimi ne tregjet financiare (bursa) ka edhe rreziqe, por ato menaxhohen me dije, analiza dhe ekipe profesionale.
Ne Kosovë, mjerisht, mungon edhe infrastruktura edhe njohuria. Ne jemi nder te paktat shtete pa burse dhe sistemi arsimor nuk ofron fare edukim per tregjet financiare (bursat) – as ne shkolla, as ne universitete.
Eshte koha ta ndryshojme kete realitet.
Shteti, universitetet dhe sektori privat duhet te nxisin edukimin financiar dhe krijimin e ekipeve profesionale qe do te udhezonin qytetaret e Kosoves dhe diasporen si te investojne me mencuri ne tregjet globale.
Vetem permes dijes dhe hapjes ndaj botes financiare (bursave), kapitali yne i fjetur mund te kthehet ne potencial zhvillimi per individet, familjet dhe gjithe Kosovën.
A nuk eshte koha qe edhe qytetaret e Kosovës dhe diaspores te fillojne te mendojne dhe veprojne si ata ne ekonomite e zhvilluara!?
